TV der bevæger dig

Dom kan få stor betydning for alle nationale mindretal

Alle øvrige nationale mindretal i Europa følger med stor interesse, hvordan sagen ved Forfatningsdomstolen i Slesvig i dag falder ud.

EU og Europarådet har siden 1989 gået langt i retning af at fastslå minoriteters rettigheder ? herunder retten til at deltage i politik på alle niveauer.

- Hvis dommen går imod SSW vil det være et kæmpe tilbageskridt, som vil give dønninger i hele Europa. Et af anklagepunkterne mod SSW er, at de ikke kun fører minoritetspolitik, men det er en reaktionær holdning, at nationale minoriteter skal sidde på de bageste bænke og ikke blande sig i almene emner som forureningen eller vejnettet, siger Tove Hansen Malloy, direktør for European Centre for Minority Issues i Flensborg til Kristelig Dagblad.

Også Hanne Petersen, professor ved Center for Retskulturelle Studier på Københavns Universitet, som har forsket i mindretals juridiske stilling, vurderer, at dommen fra Slesvig kan få betydning for nationale mindretal i hele Europa.

- Det er en afgørelse, som skal træffes på et tidspunkt, hvor Europa ikke har brug for yderligere splittelse. Hvis dommen falder ud til SSW?s modstanderes fordel, vil den understrege majoritetens magt over for minoriteten, og især hvis det sker fra tysk side, vil der blive set på det med bekymring, vurderer Hanne Petersen i Kristelig Dagblad forud for fedagens afgørelse i Slesvig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden