Dommerpar fra Vejle dømmer EM-finalen

Håndbolddommerne Mads Hansen fra Jelling og Martin Gjeding fra Børkop skal på søndag dømme finalen ved EM i Polen.

Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund EHF.

Det er det danske herrelandsholds nederlag til Tyskland onsdag aften, der -sammen med gode præstationer i de to dommeres tre kampe hidtil ved EM i Polen- har banet vejen for de to danske dommere.

Mads Hansen (39 år)  og Martin Gjeding (41 år) har tidligere dømt store finaler,  Champions League-finale herrer 2014, Champions League-finale damer 2012, EM-finale damelandshold 2010 og VM-finale damelandshold 2009.