Bestyrelse ånder lettet op - Donation sikrer renovering af Dybbøl Mølle

En donation på 400.000 kroner betyder, at Dybbøl Mølle kan være færdigrenoveret til 100-året for genforeningen.

Renoveringen af Dybbøl Mølle er i fuld gang, og nu sikrer en donation på 400.000 kroner fra Fabrikant Mads Clausens Fond, at den historiske mølle kan blive renoveret færdig.

- Vi er så glade, nu kan møllen stå klar til genforeningensfesten i 2020, fortæller Bjørn Østergaard, centerleder på Historiecenter Dybbøl Banke.

3 millioner fra staten er ikke nok

I slutningen af juli fik Dybbøl Mølle savet sine vinger af, og i midten af august røg toppen af møllen som en del af renoveringen.

- Pengene, vi har fået af Mads Clausen Fond, skal gå til at renovere det øverste murværk samt en facaderenovering, hvor ydermurerne får en overfladebehandling, siger Bjørn Østergaard.

Sådan bliver Dybbøl Mølle som ny igen. 

Den tidligere regering og Dansk Folkeparti afsatte 2,5 million kroner i finanslovsaftalen til at istandsætte møllen.

Sammen med tilladelsen til at gå i gang med at sætte Dybbøl Mølle i stand gav Slots- og Kulturstyrelsen yderligere 500.000 kroner i tilskud.

Møllen skal være færdigrenoveret til 100-året for Genforeningen næste år.