Dræbt i sne-vejr ved Hovborg

Glatte veje og sne på rute 425 lige nord for Hovborg. Sidst på eftermiddagen kørte to biler kørte frontalt ind i hinanden.

Politiet oplyser, at de to biler kørte i hver sin retning. Den ene bilist - en 19-årig mand fra Vejen - blev dræbt. Den anden bilist - en kvinde - blev kvæstet. Hun måtte skæres fri af den ødelagte bil. Også kvinden er fra Vejen. Hendes tilstand er kritisk.

Vejen blev spærret, hvorpå politiet gik i gang med at rekonstruere ulykken. Rute 425 går fra Holsted til Grindsted. Politiet siger, at det dårlige vejr kan være årsag til ulykken. 

I Syd og Sønderjylland tog vinter-vejret til i løbet af eftermiddagen, men det bliver næppe så slemt som på Hobro-egnen, hvor vejene sneede til og var lukket i flere timer.