Drengekor i hård træning

De 34 medlemmer af Haderslev Drengekor er gået i hård træning. De skal nemlig synge i Møgeltønder Kirke, når prins Joachim og prinsesse Maries datter skal døbes 20. maj.

Øvetiden er blevet fordoblet til to dage om ugen under ledelse af domorganist Henrik Skærbæk Jespersen.

Drengekoret skal synge i kirken, når gæsterne ankommer og efter selve dåben.

Haderslev Drengekor er efterspurgt i både ind- og udland.

Umiddelbart før barnedåben skal drengene synge ved en koncert i Sandefjord i Norge i anledning af den norske nationaldag 17. maj.