Driblerier på stranden

Danmarks Længste Dribletur kom onsdag til Rømø. En bold føres gennem tre uger gennem Danmark på en rute, som deltagerne i en Facebook-gruppe har lagt.

Dribleturen startede i Skagen den 20. maj og ender i København den 12. juni. Tirsdag var der driblerier i Haderslev, mens Sønderstrand på Røme var rammen i dag.

Deltagerne har selv skruet ruten sammen på Facebook ? der er 115.000 medlemmer i gruppen ? og det sønderjyske er et af de områder, hvor der har været størst engagement. De mest kreative deltagere gennem landet kan vinde 10.000 kr. til deres lokale sportsklub!

Eventdag

På Rømø var der lagt op til en stor eventdag, der er et højdepunkt på hele turen. Bolden vil blandt andet skulle ud på kitesurfing og paragliding og andre ekstremsportsaktiviteter. Med andre ord helt nye former for boldlege og -stafetter.