Tysk sejler omkommet ved drukneulykke

En 50-årig tysk lystsejler er tirsdag eftermiddag omkommet efter en søulykke i farvandet ved Årøsund ud for Haderslev.

Kort før klokken 16 blev Syd- og Sønderjyllands Politi alarmeret til en ulykke, hvor der var sendt redningshelikopter til området.

Den 50-årige mand fra Tyskland var i selskab med venner på sejlbåden. På et tidspunkt sprang han i vandet for at svømme til et lavvandet område, men undervejs blev han sandsynligvis grebet af strømmen. Han blev reddet op og fløjet til Odense Universitetshospital. Her blev han senere erklæret død. 

KLIK og se mere tv på Localeyes.dk

Sejlbåden er bugseret ind til havn, og den øvrige besætning er underrettet om dødsfaldet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.