DSB siger undskyld til pige fra Vojens

12-årige Julie Ibsen blev låst inde af en tog-kontrollør, fordi hun ikke kunne finde sin billet. Siden har hun været bange for at køre med tog, og nu oplyser Ekstrabladet, at DSB tilbyder psykolog-hjælp og mæglingsmøde.

Julie Ibsen rejste den 7. august fra Vojens til Lunderskov og Brørup, da hun blev bedt om at vise sin billet. Den kunne hun ikke finde. En kvindelig kontrollør forlanget derefter, at Julie fulgte med hen til kontrollørens kontor. Ekstrabladet oplyste forleden, at kontrolløren låste døren, hvorefter hun forlangte, at Julie oplyste sit cpr-nummer.

Fire glemte cifre

Den 12-årige pige kunne kun huske sin fødselsdag, men ikke de sidste fire cifre. Hun forsøgte at ringe til sin søster og sin mor for at få hjælp, men ingen af dem tog telefonen. Derefter fik hun besked om, at hun ikke ville komme ud af kontrollørens lille kontor, før hun kunne huske sit cpr-nummer.

Det endte dog med, at kontrolløren erklærede sig tilferds med fødselsdatoen, hvorefter kun gav Julie eget giro-kort til indbetaling af en bøde for at rejse uden billet.

Den 12-årige nåede at komme af på Brørup Station. Hun fandt sin billet og fortalte sin mor, hvad der var sket. Hun var gange, fordi hun ikke vidste, om hun måtte stå af toget, og siden har hun ikke villet køre alene med tog.

Tilbud om forlig

I dag oplyser Ekstrabladet, at DSB i flere omgange har beklaget bommerten. Den 12-årige Julie får tilbud om psykolog-hjælp og et møde med den kvindelige tog-kontrollør, så der kan blive et forlig om sagen.

Julies mor overvejer tilbudet fra DSB, oplyser Ekstrabladet. Den kvindelige kontrollør vil ikke kommentere sagen.