Du bliver kriminel hvis du deler det her

Hvis du sender nøgenbilleder af piger under 18 år, kan du dømmes for at sende børneporno.

35 personer i Syd- og Sønderjyllands Politikreds er sigtet i sagen om deling af pornografiske billeder af 15-årige på sociale medier. Det er først og fremmest børn og unge, som har delt billederne. Over hele landet er 1004 mennesker sigtet i sagen, som politiet har døbt Umbrella.

Ni personer i Esbjerg kommune er sigtet i sagen, fire på Fanø, to i Varde Kommune, to i Vejen kommune, fem i Sønderborg Kommune, fire i Tønder Kommune, en i Aabenraa Kommune og otte personer er sigtet i sagen i Haderslev Kommune. Tallene fra Sydøstjyllands Politikreds er endnu ikke oplyst på kommunebasis - men her er 50 unge sigtet.

Mange er måske ikke helt klar over, hvor hurtigt de kan kriminalisere sig selv, når de sender den slags billeder af personer under 18 år. Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi mandag eftermiddag udsendt den lille orienteringsfilm, som du kan se i tweetet her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.