Du kan jo let holde op

Vejle vil stoppe smårygere

Vejle kommune starter nu en kampagne, der henvender sig til smårygere.
Smårygere kan jo let holde op - eller hvad?

- For de fleste er det svært at stoppe med at ryge. Uanset, hvor mange cigaretter, man ryger. Derfor har vi oprettet et tilbud specielt til smårygerne, der længe har været en overset gruppe, siger rygestopkoordinator Tina Kreutzer.
 
Du kan få den samme mængde giftstoffer, hvad enten du ryger ti eller tyve cigaretter om dagen. Det afhænger af, hvordan du ryger, fortæller Martin Døssing, der er overlæge på Frederikssund Hospital:
 
- Mange storrygere, der skærer ned i sit forbrug, ryger fx mere intenst. Der er en sammenhæng mellem, hvor dybt man inhalerer, hvor langt cigaretterne ryges ned til filteret, og hvor skadeligt, det er for dit helbred, siger Martin Døssing.

I forhold til hjertekarsygdomme er helbredsgevinsterne ved at rygestop næsten ligeså gode for storrygerne som for smårygerne:

- I modsætning til lungekræft og andre lungesygdomme, hvor risikoen ved at ryge 20 cigaretter er dobbelt så stor som risikoen ved 10 cigaretter, er risikoen for at få en hjertekarsygdom ved et cigaretforbrug på 10 cigaretter om dagen ikke så forfærdeligt meget mindre end risikoen ved 20 cigaretter, siger Martin Døssing.