Du kan roligt guffe østers fra Vadehavet

Vadehavsøsters er ikke ramt af virus, viser en prøve.

Der er ingen virus i vadehavsøsters, så dem kan du roligt spise, lyder det fra Rømø-Tønder Turistforening og Sort Safari.

De har nemlig afleveret prøver til Eurofins /Steins Laboratorium, som ikke konstaterede norovirus.

Det vækker glæde hos turist og udviklingschef Bodil Glistrup, Rømø-Tønder Turistforening:

- Der er ikke mange steder i verden, hvor man kan gå ud på havets bund og mæske sig i østers. Det er og bliver et endnu vigtigere markedsføringselement i den fremtidige turisme, siger hun.