Dykker døde måske af blodprop

Den 50-årige mand, som omkom på Hejsager Strand ved Haderslev tirsdag, druknede tilsyneladende ikke. Et ligsyn torsdag skal afgøres, om manden eventuelt døde af en blodprop.

Den den 50-årige, som er fra Jels, blev trukket op af vandet, var han i dykkerudstyr. Iltmasken sad også som den skulle. Og der var ingen synlige defekter ved udstyret, skriver jv.dk.

Derfor skal et ligsyn klarlægge, om den omkomne måske fik et ildebefindende. Han nåede at vinke og råbe om hjælp til sin kæreste, som stod inde på stranden.

Dykkeren har dog ikke overholdt de vejledende sikkerhedsregler for dykkere. Reglerne afbefaler for det første, at man ikke dykker alene.

Og for det andet, at hvis man dykker alene,  så skal man have en line til en person ved overfladen eller inde på stranden. Han havde kun en line op til en bøje, skriver jv.dk.