Dyr brand på kommunekontor

Opgørelse viser, at branden på kommunekontor på Grindsted Rådhus sidste år gav skader for næsten to millioner kroner.

Skaderne fra branden på Grindsted Rådhus den 2. august sidste år er nu gjort helt op. I alt er der udbetalt godt 1,7 millioner kroner fra forsikringsselskabet til Billund Kommune. Det skriver JydskeVestkysten.

Da kommunen er brandforsikret med en selvrisiko på 100.000 kroner, så slipper skatteyderne mindeligt fra den lille brand med de store konsekvenser.

Masser af røg og sod

Det var nemlig kun en lille brand på et skrivebord i det ene hjørne af storrumskontoret på rådhuset på Jorden Rundt. Noget elektronik kortsluttede, og det gav måske ikke de store flammer, men det gav en masse røg og sodskader i både storrumskontoret samt i tilstødende lokaler.

Ude af funktion i to måneder

Alle medarbejdere fra storrumskontoret, randkontorerne informationen, posten og ekspeditionen ved borgerservice måtte flytte arbejdsplads. Først den 3. oktober ? altså to måneder efter den ille ildebrand ? kunne medarbejderne flytte tilbage.