TV der bevæger dig

Dyrehandel blev oversvømmet i regnen - flere dyr druknede

Burene, hvor dyrene sad inden de blev reddet, de fleste af dem. Foto: Charlotte Strunk Jensen

Lørdagens kraftige regnvejr blev en katastrofe for en dyrehandel i Esbjerg. Den megen regn pressede kloakvand op i kælderen og kun i sidste øjeblik blev de fleste af dyrene reddet.

- Jeg sad på campingpladsen nede i Ribe, da en nabo ringede og sagde, at jeg hellere måtte komme hjem, min kælder var oversvømmet, fortæller ejeren af Bonnies Dyrecenter i Esbjerg, Charlotte Strunk Jensen, til TV SYD.

Som sagt så gjort. For mange af dyrene, der bor i kælderen var det i sidste øjeblik.

- Kaninerne og chinchillaerne lå i vandet kun med hovedet over, fortæller Charlotte Strunk Jensen.

Det lykkedes at redde fem kaniner og tre chinchillaer (en slas gnaver. red.), men to chinchillaer druknede sammen med seks finker. 

Vandet steg til 70 centimeters højde i den 300 kvadrameter store kælder, og der er skader for mange, mange tusind kroner vurderer ejeren.

Skadesservice pumpede vand ud hele natten, og Bonnies Dyrecenter åbner igen mandag, men kun øverste etage, for kælderen er fyldt med vandskadede varer, bure og andre ting.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden