Dyr og forældet gadebelysning i mange kommuner

Millioner af kroner fosser ud af kommunekasserne, fordi anlæggene til gadebelysning er forældede.

Mange kommuner har valgt af slukke for en del af gadebelysningen for at spare på de stadig stigende energiudgifter, men Hedensted Kommune har erkendt, at den vej ikke længere er farbar.

Derfor har kommunen indgået en aftale med et privat firma om million-investeringer i energirigtig gadebelysning.

Kommunen vil investere 40 millioner kroner i et nyt anlæg til gadebelysning. Firmaet El:Con skal opbygge anlægget og vedligeholde det i 15 år.

Energibesparelser betaler fuldt ud investeringen og giver en ren gevinst på godt 27 millioner kroner i forhold til de nuværende el-udgifter i løbet af de 15 år.

Hemmeligheden er nye gadelamper med lysdioder og indbygget natsækning, der bruger langt mindre energi end de gamle kviksølvpærer.

Hedensted Kommune har 11.000 gadelamper.