TV der bevæger dig

Dystre udsigter for lokallister

For få år siden var hver femte stemme på lokallister. Nu er under 5 pct. (Colourbox)

Lokallisterne, som der er mange af i vores landsdel, får mindre og mindre indflydelse i byrådene, og fremtidsudsigterne er dystre. Sådan lyder det fra Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han spår, at lokallisterne vil få det dårligste valg nogensinde, og det er der en klar grund til.

- Den økonomiske styrke, som landsorganisationerne har med store partihovedkvarterer i hovedstaden som bakker de lokale kandidater op for de landsdækkende partier, det kan lokallisterne simpelthen ikke hamle op med, siger Roger Buck til DR P4 København.

Ikke eneste årsag

Men økonomi er ikke den eneste årsag til lokallisternes nedtur.

Kommunesammenlægningerne har også gjort lokallisterne mindre betydende, da de større kommuner med flere vælgere, har gjort kommunalvalget mindre lokalt.

Og det kan skade lokaldemokratiet, når byrådet er uden lokallister, fortæller Roger Buch.

- Det betyder selvfølgeligt, at der i byrådende bliver en mindre mangfoldighed. At man ikke får repræsenteret de lidt skæve interesser, som man nogle gange ser i lokallisterne. De har fået langt vanskeligere ved at komme ind i byrådende, og det skaber nogle mindre mangfoldige byråd end dem, vi har haft tidligere, siger Roger Buch til DR P4 København.

Fra 20 til 4,4 pct.

De sidste 50 år er lokallisterne gået fra at få 20 procent af stemmerne til 4,4 procent ved sidste kommunalvalg, skriver DR P4 København.

Altså fra hver femte stemme til fem ud af hver 100 stemmer.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden