TV der bevæger dig

E-boks hitter på Fanø

Hele 1996 borgere har valgt at modtage post fra Fanø Kommune elektronisk i deres e-boks. Fanø har aktuelt 3.222 indbyggere.

Fanø kommune er den kommune i landet, der har flest e-boks brugere i forhold til indbyggertallet. En opgørelse fra e-boks viser, at hele 1996 borgere har valgt at modtage post fra Fanø Kommune elektronisk i deres e-boks. Fanø har aktuelt 3.222 borgere.

- Fanø Kommune har gjort meget for at "markedsføre" denne løsning. Ikke mindst fordi det giver en stor reduktion i kommunens omkostninger til papir og porto, siger Anette S. Jensen, afdelingsleder for Borgerservice ved Fanø Kommune.
Ud over e-boks, der giver mulighed for at modtage kontoudtog, oversigter, lønsedler osv. elektronisk, findes der efterhånden også mange elektroniske selvbetjeningsløsninger, der sikrer, at man hurtigt og nemt selv kan klare de ærinder, man før i tiden skulle møde fysisk op på kommunen for at få klaret. Det gælder f.eks. i forbindelse med flytning, boligstøtte, pladsanvisning og meget andet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden