TV der bevæger dig

Idrætsforeninger vil have e-sport

Computerspil kan være stillesiddende og ensomt. Men flere og flere idrætsforeninger inviterer nu de unge spillere ind til klubaftener. Foto: DGI Sydvest

Østbirk IF vil have fat i unge computerspillere, som ellers ikke kommer i foreningen. DGI uddanner e-sport-trænere, og interessen er stor.

Flere idrætsforeninger tiltrækker nu unge, som spiller computerspil. Der er stor interesse for e-sport, og det kan sagtens foregå i et fællesskab. 

Der er meget mere i det end bare lige at sætte sig ned og spille.

Hanne Nielsen, næstformand i Østbirk IF

Et af de nyeste skud på stammen er Østbirk IF, som vil arrangere klubaftener med e-sport. I foreningen har der ellers været tvivl om, hvorvidt computerspil overhovedet hører hjemme i en idrætsforening. Det skriver Horsens Folkeblad. 

- Computerspil er stillesiddende, men det bliver ikke det eneste, der kommer til at foregå på klubaftenerne. Vi laver nogle break, for der skal noget fysik ind over. Vi kommer til at snakke sundhed og søvn. Der er meget mere i det end bare lige at sætte sig ned og spille. Vi slår også meget på fællesskabet, siger Hanne Nielsen, som er foreningens næstformand, til avisen. 

DGI uddanner trænere

Den 9. april holder Østbirk IF en informationsaften. Foreningen regner med stor interesse efter et arrangement i november, hvor 24 unge spillede ”FIFA 2017”. Der var endda en del unge, som gik forgæves, og det er langt fra kun i Østbirk, at unge elsker e-sport. 

Den store interesse mærker man blandt andet hos DGI, som for alvor har taget e-sport til sig. Blandt andet har DGI skabt en grunduddannelse for e-sport-trænere.

Foreløbig har 75 kursister taget den nye uddannelse, som især giver dem viden om spillene "Counter-Strike" og "League of Legends".

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden