TV der bevæger dig

EfB har glemt en ny spiller

00:40

Mohammed Fella, da han blev præsenteret i EfB i fredags. Navnet er arabisk, men han er fra Norge.

1 af 2

Den nyligt indkøbte Mohammed Fellah må ikke spille i europæiske turneringer. Han var ikke på den liste, EfB sendte ind til godkendelse.

Esbjerg er i gang med at undersøge, hvem der har ansvaret for Mohammed Fellahs manglende spilletilladelse. EfBs ledelse ærgrer sig over, at der er opstået usikkerhed om Mohammed Fellahs deltagelse. Men klubben opgiver ikke håbet om at få nordmanden spille-berettiget i de europæiske kampe.

EfB beklager

- Esbjerg fB har konstateret, at klubbens nye norske spiller, Mohammed Fellah, ikke figurerer på den liste over spilleberettigede spillere til Europa Leagues gruppespil, som Uefa har offentliggjort, siger klubbens direktør, Søren Poulsen, i en pressemeddelelse.

- EfB har siden ved direkte henvendelse til Uefa og gennem DBU arbejdet på at klarlægge, hvor fejlen er opstået. Indtil der foreligger en afklaring - formentlig først i begyndelsen af den kommende uge - har EfB ikke yderligere kommentarer til den opståede situation. Vi beklager usikkerheden om Mohammed Fellahs deltagelse i Europa Leagues gruppespil over for først og fremmest den berørte spiller, lyder det fra superligaklubben.

EfBs fejl siger Uefa

Esbjerg hentede Mohammed Fellah til klubben dagen efter den vellykkede kvalifikation til Europa League. Nordmanden skal styrke klubben i bestræbelserne på at klare sig i det europæiske selskab, men står altså ikke på den liste over registrerede spillere, som Uefa har offentliggjort.

Uefa har over for bold.dk placeret fejlen hos Esbjerg.

- Mohammed Fellah er ikke registreret, fordi han ikke var med på den liste, Esbjerg sendte ind. Spilleren kan derfor ikke spille i gruppespillet, skriver Uefa.

Billet-salg åbnet

EfB sælger billetter til de næste europæiske kampe - men det er ikke sikkert, den nye spiller er med på holdet.

For første gang nogensinde var Blue Water Arena udsolgt, da franske Saint-Etienne var modstanderen. Nu vil EfB gentage succesen i Europa-gruppespillet, hvor modstanderne hedder Salzburg, Elfsborg og Standard Liege.

I dag åbnede klubben for billetsalget til de tre kampe. I første omgang tilbydes en pakkeløsning, hvor billetter til de tre kampe købes samlet for 450 kroner. På C-tribunen vil billetter til de tre kampe på Blue Water Arena koste 450 kr. På B- og D-tribunerne er prisen den samme, men børn i alderen 0-16 år kan her slippe med at betale 300 kroner.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden