TV der bevæger dig

EfB: SønderjyskE kan vente sig

SønderjyskEs fans kan godt se frem til en særlig oplevelse, når klubben møder Esbjerg søndag den 6. december. En særlig god oplevelse vel at mærke

Som et led i Superligaens nye kampagne ”Det Gode Værtskab” vil Esbjerg tage sig ekstra godt af SønderjyskEs fans, når Efb og SønderjyskE spiller lokalbrag på hjemmebanen Blue Water Arena søndag den 6. december. 

- Vi har i samarbejde med SønderjyskE fundet på nogle sjove indslag, der vil bage op til kampen og gøre oplevelsen lidt sjovere for begge holds fans, siger kommunikationsansvarlig i EfB, Rasmus Nejstgaard til TV SYD.

Han vil ikke løfte sløret for, hvad værten vil udsætte gæsterne for. Men det inkluderer både meget behagelige oplevelser og venlige drillerier.

- Som optakt til kampen vil vi drille SønderjyskE lidt på de sociale medier, og vi håber, at de svarer igen, så vi kan få en sjov ping-pong, siger Rasmus Nejstgaard.

Meningen med det "Det gode værtsskab" er at hylde de mange loyale fans, der hveranden weekend rejser med til udekampene og bidrager aktivt til den unikke stemning på lægterne. Noget som ikke kun udeholdet, men også hjemmeholdets spillere og fans sætter pris på.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden