Efter 10 år i København kalder Ane stadig Tønder for hjem

- Det er svææært, siger Ane Høgsberg eftertænksomt.

Hendes hjerne spoler gennem en film med minder fra de første 20 år af hendes liv og forsøger at udpege det bedste minde fra opvæksten i Tønder.

Hun vælger et af de minder, der har gentaget sig mange gange. Et af dem, der emmer af hverdag og familie.

- Jeg har gode minder om, at min søster og jeg cyklede fra min far og til bussen for at tage den i skole, siger hun.

Ane Høgsbergs far arbejdede om morgenen, og derfor stod hendes lillesøster for at vække hende. Hun havde en særlig hilsen som hjælp.

- Min far havde indtalt et kassettebånd, hvor han sagde sådan noget som: "Godmorgen, ha’ en god dag". Vi hørte det og spiste morgenmad, inden vi tog i skole. Det ligger mig meget på hjerte. Det er et dejligt varmt minde, fortæller hun.

- Jeg ville bare væk, og jeg skulle ikke hjem igen

Ane Høgsberg er født i Tønder og har boet i Løgumkloster det meste af sin barndom. Da hun var 12 år flyttede hun tilbage til Tønder.

I dag ser hun tilbage på den tid med varme og glæde, men det var ikke helt sådan, hun havde det med Tønder, da hun var 20 år og ivrigt havde pakket flyttekasserne med udsigt til at slå sig ned i hovedstaden.

- Lige da jeg flyttede, havde jeg et stort behov for at distancere mig fra Tønder. Jeg ville bare væk, og jeg skulle ikke hjem igen. Som årene gik fik jeg mere et behov for at komme tilbage, siger Ane Høgsberg.

Hendes bedste veninde bor stadig i Tønder, og hun tager ofte hjem til byen.

- Jeg siger stadig, at jeg skal hjem, når jeg tager til Tønder. Jeg har ikke boet der i 10 år, og hjem burde være der, hvor min kæreste og jeg bor, men jeg føler mig hjemme i Tønder. Jeg kender hver en krog af byen, og der er minder over det hele.

Gensyn med de mange minder

De mange minder har Ane Høgsberg haft god mulighed for at få opfrisket de seneste måneder.

Sammen med sangeren Thomas Buttenschøn har hun kørt rundt i hele Syd- og Sønderjylland for at samle inspiration til en hyldestsang til landsdelen.

Deres oplevelser er blevet til programserien ’Det er vores sang’, der bliver sendt hver lørdag på TV SYD og tvsyd.dk.

- Jeg havde nærmest anekdoter i alle de sønderjyske byer. Jeg sagde hele tiden "der har jeg boet" og "der bor min gudmor". Jeg tror, Thomas blev lidt træt af at høre på mine anekdoter til sidst, siger hun.

Minder om standup har hun dog ikke fra Tønder. Det fik hun nemlig først smag for, da hun havde boet i København i et halvt år.

- Jeg så open mike i København med en gammel Tønder-veninde. Så sagde hun: "Det kan du også", og jeg tænkte: "Det kan jeg".

Har aldrig passet ind på en arbejdsplads

Det kunne hun dog ikke. I hvert fald ikke lige med det samme.

Ane Høgsberg fortæller, at hun skulle igennem fire år, hvor det ikke gik så godt med karrieren som komiker. To, hvor det gik rigtig dårligt - og to, hvor det gik lidt bedre.

- Jeg havde heldigvis tilpas dårlig selvindsigt til, at jeg meldte mig til open mike igen og igen og fortsatte, selvom det gik dårligt. Jeg ved ikke, hvor jeg fik den cockiness fra.

Men Ane Høgsberg ved, hvad der fik hende til at fortsætte, selvom det ikke altid lykkedes hende at få publikum til at grine.

- Standupscenen og miljøet er det første sted, hvor jeg har følt, jeg passede ind. I gymnasiet syntes mine venner, jeg var for meget, og der har aldrig været en arbejdsplads, hvor jeg rigtig passede ind. Her er der et miljø af folk, der ikke passer ind nogen steder, siger hun.

- Og så fortsatte jeg, fordi jeg blev ved med at udvikle mig, og jeg kunne se, at der skete noget.

Det kræver hårdt arbejde at fylde værktøjskassen op

Udviklingen kom ikke helt af sig selv. Ifølge Ane Høgsberg kan man være på to forskellige måder, når man starter op som standupkomiker.

Der er dem, der har en raketkarriere, fordi de bare er gode fra starten, og så er der dem, der altid har været den sjove i vennegruppen, men som skal knokle for at lære håndværket.

Ane Høgsberg tilhører den sidste gruppe. Hun har sjove knogler, men hun skulle lære standuphåndværket på samme måde, som hvis hun skulle lære at male eller bygge et hus.

- Jeg lærte det ved at optræde sindssygt meget og ved at kigge på mine kollegaer og læse en masse bøger. Jeg har set en masse dokumentarer om standup og en masse videoklip med standup. Til sidst havde jeg redskaberne til det, siger Ane Høgsberg, der i 2016 fik Talentprisen ved Zulu Comedy Galla.

Føler sig hjemme på scenen

Hun synes ikke selv, at hendes humor er præget af Tønder. Men hendes opvækst har påvirket hendes karriere.

Pruttepuder til familiearrangementer, en punkteret selvhøjtidelighed og pokkers mange grin har været en del af opvæksten.

Hun kommer fra det, hun selv kalder en sjov familie. Så det er ikke unaturligt, at hun lever af at være sjov.

Og så har hendes opvækst i Tønder efterladt hende med god tid til at brygge historier i hovedet.

- Med al respekt så er der heller ikke så meget at lave i Tønder, så unge mennesker, der vokser op i yderområdet, har god tid til at tænke over historier i hovedet og finde på sjove ting, siger hun.

Noget af fritiden i Tønder brugte Ane Høgsberg på scenen i revyer og skoleforestillinger. Hun har altid godt kunnet lide at optræde og stå på en scene, men hun vidste ikke, at standup var det, hun ville.

Men det er netop standupscenen, hun i dag lever af at stå på. Og selvom hun kalder Tønder for sit hjem, er det på scenen, hun føler sig mest hjemme.

- Det er der, jeg føler mig allermest som mig selv. Der er jeg den rigtige Ane. Det er virkelig godt for selvtilliden, når det går godt. Når et helt lokale griner, er det den bedste følelse i hele verden, siger hun.