TV der bevæger dig

Efter datters død: Folk gik over på modsatte fortov

Pia Lystlund og veninden Susanne Bjerregård ved det sidste foto, der blev taget af datteren Julie.

02:02

Pia Lystlund om venner og bekendtes reaktion efter datterens død.

1 af 2

Efter datterens død i en trafikulykke oplevede Pia Lystlund, at bekendte gik over på det modsatte fortov, når de mødtes.

Sådan oplever 60 pct. af dem, som har mistet et nærtstående familiemedlem, at venner og bekendte opfører sig. Fordi de ikke vidste, hvad de skulle sige.

Det viser en ny undersøgelse, som Det nationale Sorgcenter har lavet med over 2000 deltagere.

TV SYD undersøger i de kommende dage emnet Sorg og Tragedie.

Folk stod ikke parat til at hjælpe, da 19-årig Julie Lystlund døde i en trafikulykke.  Det undrer Pia Lystlund.

-  Vi kunne godt have øjenkontakt med dem, men så skyndte de sig at kigge væk og gik videre, siger hun til TV SYD.    

- Nu bor vi i et lille samfund, så folk ved godt, hvem der er hvem.  Og der kunne vi godt mærke, at nogen syntes, at det her er farligt.  Det skal jeg ikke røre ved. Jeg må hellere gå væk.

Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Sorgcenter / Børn, Unge & Sorg om ”Sorgens konsekvenser.”

Hvis I vil have gode råd til, hvad man (ikke) siger til mennesker, der har mistet, er der en artikel her.

Link til Det Nationale Sorgcenters temaside om pludselige dødsfald:

 

Pia Lystlund og veninden Susanne Bjerregård.

 

Resultater fra undersøgelsen fra Det nationale Sorgcenter

  • Undersøgelsen viser, at 6 ud af 10 efterladte har oplevet, at personer i deres omgangskreds har undgået dem (i en eller anden grad). Næsten hver tredje efterladte har oplevet det i ’ høj/meget høj grad’.
  • 2 ud af 3 kvinder (64 pct.) har oplevet at blive undgået i en eller anden grad i forhold til mændene, hvor 45 pct. har oplevet det. Dobbelt så stor en andel af mændene (30 pct.) som af kvinderne (16 pct.) har slet ikke oplevet at blive undgået. 
  • Det ser ud til at problemet opleves som mindre, jo ældre man er. Blandt efterladte i 20-erne har mere end hver tredje oplevet det (i høj/meget høj grad). Blandt efterladte i 30-erne har 30 pct. oplever det (i høj/meget høj grad). Blandt efterladte i 40-erne har 27 pct. oplevet det i høj/meget høj grad. Blandt efterladte i 50-erner har 22 pct. oplevet det (i høj/meget høj grad). Blandt efterladte i 60-erne har 18 pct. oplevet det og blandt efterladte i 70-erne har 10 pct. oplevet det. 
  • Hvem er mistet: Flest har oplevet dette i gruppen af mennesker der har mistet et barn (Næsten 40 pct. har oplevet det ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’. Alle andre tabs-typer ligger på ca. 30 pct.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu