Efter kanonsommer: Lidt færre passagerer i oktober

Efter den bedste sommer i lufthavnens historie, oplevede Billund lufthavn et fald i passagerer tallet i oktober.

Faldet var på 0,8 pct. sammenlignet med oktober sidste år.

267.117 passagerer var gennem Billund lufthavn i oktober - 2.146 færre end sidste år.

Men ellers har sommersæsonen været den bedste i Billund lufthavns historie:

For første gang har mere end 2 mio. passagerer rejst gennem lufthavnen på en sommer. Set i forhold til sommersæsonen 2013 er der tale om en stigning på ca. 50.000 passagerer.