Efterlyser røver med store kinder

Spillehallen Fortuna i Vejle blev mandag aften røvet af to mænd. Den ene var temmelig kraftig. Eller også fik han meget store kinder, fordi han brugte en lille styrthjelm.

Kort før klokken 19 kom to mænd ind i Fortuna, hvor de truede personalet med en tromle-revolver. De fik udleveret et beløb, som endnu ikke er gjort op.

Koben og store kinder

Begge mænd var mellem 20 og 30 år og brugte en styrhjelm, der dækkede hele ansigtet. Begge var 170-180 centimeter høje. Den ene bar en kort lys jakke med mørke mønstre og striber på ærmerne. Han havde sorte bukser på med hvide striber og brugte hvide handsker. I den ene hånd havde han et blå-malet koben. I den anden en sports-taske.

Den anden havde en sort jakke på og en hvid trøje. Det var ham, der truede med en revolver. Han så ud til at være fedladen. I hvert fald havde han tykke kinder - måske fordi styrthjelmen var for lille, så kinderne blev ekstra store.

Der to røvere talte dansk uden accent. De forlod stedet på hver sin knallert.

Her skete røveriet

Google Maps - Street View fra gerningsstedet i baggården ved Højbanetorvet i Vejle. Tag fat i kortet og gå liddt på opdagelse i omgivelserne....

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.