TV der bevæger dig

Efterlyst Balkan-veteran muligvis set ved Blåvand

Foto: Østjyllands Politi

1 af 2

Den 42-årige Lars Kragh fra Assentoft, der sammen med sine forældre er efterlyst i en meget omtalt sag, er ifølge en borger blevet set ved vestkysten.

Politiet modtog mandag aften en anmeldelse fra en borger, der med sikkerhed havde set den efterlyste VW Golf i nærheden af Blåvand samt en mand, der kunne være den 42-årige Lars Kragh. Det oplyser Østjyllands Politi.

I samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi blev der sendt en patrulje til stedet, men der var både mand og bil forsvundet igen. Syd- og Sønderjyllands Politi har aftenen og natten igennem afsøgt området, men uden held.

Lars Kragh og forældrene Kirsten og Jørgen Kragh er ikke set siden torsdag i sidste uge. Lars Kragh er ifølge flere kilder ramt af PTSD efter sin udsendelse på Balkan.

De seneste dages efterforskning har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sket en alvorlig forbrydelse, hvorfor politiet fortsat er meget interesseret i alle oplysninger, der kan have relevans for sagen særligt hvis man mener at have set den koksgrå VW Golf med registreringsnummer BG 20 671.

Politiet formoder, at bilen fortsat befinder sig et sted i Jylland eller på Fyn.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller til nærmeste politi på telefon 114.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden