Efterskole-elever møder klimakommissær

To elever fra Rejsby Europæiske Efterskole fremlægger i denne uge unge forslag til, hvordan CO2-udslippet kan nedbringes, for klimakommissær Connie Hedegaard i Bruxelles.

Emma Sjørvad og Anne Sofie Bagger Tranberg deler langtfra politiske holdninger med Connie Hedegaard, men de synes alligevel, at hun er sej som EU-klimakommissær, fordi hun kæmper for sin sag skriver efterskolen i en pressemeddelelse.

Over landegrænser

Sammen med elever fra andre europæiske lande har nogle af eleverne fra efterskolen i Rejsby arbejdet på deres bud om fremtidens klimapolitik. Debatten på tværs af landegrænserne er foregået på Skype - og i projekter i løbet af skoleåret.

Spændende dage

Turen til Bruxelles varer to dage. Her skal de to piger besøg EU-parlamentet og tale med milj- og klimapolitikere. Og de skal fremlægge konkrete forslag til at nedbringe CO2-udslippet til Connie Hedegaard i klima-kommissariatet.

- Det bliver et par spændende dage og forhåbentlig nogle gode diskussioner om vores oplæg. De får i hvert fald nogle konkrete forslag at forholde sig til. Det er lige fra småændringer af vores vaner i den daglige husholdning til store tværnationale beslutningsforslag, siger de to elever.

Emma Sjørvad og Anne Sofie Bagger Tranberg ledsages under turen af efterskolens viceforstander, samfundsfagslærer Karsten Friis, der også har været elevernes vejleder på miljøprojektet.