Efterskolemessen skal gøre de unge klogere

I denne weekend bliver Efterskolemessen afholdt i Rødekro, hvor unge kan møde både lærere og elever fra landets efterskoler.

Når folkeskoledagene er ved at være forbi, er vejen ikke længere tegnet og tilrettelagt for de unge. De skal selv til at træffe valg om, hvilken retning de vil gå i livet. Her vælger nogen efterskolevejen. 

En vej, der dog også byder på masser af muligheder. Over hele landet er der nemlig flere hundrede efterskoler, og det kan være svært at finde ud, hvilken en man skal vælge. Derfor bliver Efterskolemessen afholdt i weekenden i Rødekro. 

Efterskolemessen

Efteskolemessen er allerede afholdt i Roskilde og Aarhus i år. I denne weekend går turen så til Rødekro, hvor man kan møde cirka 35 efterskoler. 

 

Info: Compass Congress Center, Brunde Vest 17. Klokken 10-16. 

Gratis entré. 

- Når man skal vælge en efterskole, skal man vælge et sted, hvor man føler sig tilpas. Det er en dannelsesrejse, en modningsproces, så valget skal være helt rigtigt, fortæller Jacop Porse, der er afdelingsleder hos Compass Fairs, som arrangerer Efterskolemessen. 

Man kan ikke Google sig til atmosfæren
I løbet af weekenden vil cirka 1000 unge besøge messen, hvor de kan møde omkring 35 forskellige efterskoler fra hele landet, deres lærere og elever. Der vil være flere foredrag, hvor de måske kommende elever kan blive lidt klogere på, hvilken efterskole de måske hører til. 

Spørger man Jacob Porse, så er det nødvendigt, at der bliver holdt et arrangement som Efterskolemessen. 

- Man kan Google sig til mange ting, for eksempel linjefag. Men man kan ikke Google stemningen, atmorsfæren og ånden. Den kan man derimod få lov til at opleve på vores messe, fortæller afdelingslederen.

Efterskolemessen skal gøre de unge klogere
Han ser Efterskolemessen som en del af en valgproces. 

- Det er ikke muligt at komme ud og besøge alle landets efterskole, men ved messen kan man måske blive klogere på, hvilke to-tre stykker der kunne være interessante at tage ud og besøge, siger Jacob Porse, der også håber, at messen kan hjælpe til, at de unge finder ud, hvor de passer ind. 

- Vi håber at kunne give noget inspiration, og at de unge både får be- og afkræftet nogle ting, siger Jacob Porse.