Efterskoler bliver mere og mere populære

Halvdelen af alle efterskoler i Sydjylland har ingen ledige pladser i det kommende skoleår. Søndag begyndte for eksempel 116 elever på Ølgod Efterskole.

24 ud af 46 efterskoler i Syddanmark har stadig få ledige pladser til det kommende skoleår. Resten er fyldt op af forventningsfulde elever, der søndag ankommer til skolerne for at begynde et år væk fra mor og far.

På Ølgod Efterskole var der for fire år siden 80 elever. Søndag begyndte 116. Antallet af lærere er også eksploderet. I samme periode er skolen gået fra 16 til 32 lærere - altså en dobling.

- Vi har ikke de officielle tal for i år endnu, men vi er forsigtige optimister. De sidste to-tre år har vi haft en beskeden men stabil fremgang, siger Direktør for Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen til TV SYD.

- Vi kunne tydeligt mærke, at vores optagelsestal stagnerede under finanskrisen. Så det har bestemt haft en betydning, at forældrene har fået et større økonomisk råderum.

Prisen på et efterskoleophold svinger mellem 40 og 70.000 kroner.

VIDEO: Hør Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, give et bud på efterskolernes popularitet (Varighed: 0:31 min.)