Efterskoler drømmer igen om fuldt hus

Stigende egenbetaling på efterskole-ophold betyder, at lange ventelister er vendt til ledige senge på efterskoler i Syd- og Sønderjylland.

Over en tredjedel af de ledige pladser på landets efterskoler findes nemlig her.

Men efterskolerne sætter nu deres lid til den nye regerings planer om at gøre det billigere at sende sine børn på efterskole.

- Det kunne ikke være mere velkomment, glæder forstander Helle Barnhøj sig.

Hun er forstander på Askov Efterskole. Her mangler der omkring 10 procent elever i forhold til tidligere.

Flere af hendes kolleger har frygtet, at planerne om stigende egenbetaling, kunne risikere at lukke efterskoler.

Troels Ravn, der er børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet og valgt i Vejen, håber, at flere elever på efteskoler giver eleverne lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet.