Eftersøgning af to unge i gummibåd er udvidet

Søværnets Operative Kommando oprustede tirsdag eftersøgningen af to 18-årige mænd, der mandag aften sejlede ud i en stor gummibåd i Juelsminde.

De havde aftalt, at de skulle mødes med en kammerat fire kilometer vest for Juelsminde, men de dukkede aldrig op.

Søværnets Operative Kommando har udvidet eftersøgnings-området til farvandet nord for Fyn mellem Vejle Fjord og Samsø.

Kongeskibet Dannebrog deltager i eftersøgningen sammen med søværnets patruljefartøjer Freja og Nymfen, redningsfartøjet Anna E. Rørbye fra kystredningsstationen Grenå samt marinehjemmeværnsfartøjerne Andromeda og Aldebaran.

Flyvevåbnets har sat redningshelikoptere fra Aalborg, Skrydstrup og Roskilde, et Challenger-fly og F-16 fly ind.

Hjemmeværnets flyvende afdeling og Lyngby Radio deltager også.

På land deltager en række lokale beredskaber.

Politiet har fundet aftryk fra båden, der blev skubbet fra stranden i Juelsminde i aftes.

De to unge mænds bil står parkeret i Juelsminde.