Eftersøgning indstilles: Intet håb om at finde kajakroer i live

Eftersøgning af 38-årig jæger, som onsdag sejlede ud på Augustenborg fjord, er torsdag aften indstillet. Fredag genoptager redningsmandskabet eftersøgningen. Der er dog ikke længere håb om at finde manden i live.

En kajak-jæger er forsvundet på fjorden - Politi og marinehjemmeværnet har søgt efter ham i nat og igen hele dagen i dag - uden held.

Håbet om at finde ham i live er nu begrænset, siger efterforskningsleder Jans Rebsdorf til TV SYD.

quote

Det vi tror, det er, han har været på jagt, og i den forbindelse er der sket en ulykke, og vi tror desværre, han er væltet ude på fjorden.

Jan Rebsdorf, efterforskningsleder, Syd- og Sønderjyllands Politi

Man har nu fundet mandens bil, pagaj, og kajak, samt handsker, gummistøvler og en skudt and med hagl. 

Desuden er en hue og en redningsvest dukket op i området ved Ketting Nor.

Et vidne har ifølge politiet set manden pakke bilen med kajak ved Sebbelev Skov, men har ikke set ham sejle ud. Vidnet har også hørt fem skud - ved Osbæk - det er modsat af de fundne effekter ved Ketting Nor. Men lyden kan ofte høres forkert, forklarer Jan Rebsdorf, indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Hele torsdagen har politi, dykkere og droner ledt efter 38-årig jæger, som onsdag drog på jagt i en kajak på fjorden ved Ketting Nor på Als.
Hele torsdagen har politi, dykkere og droner ledt efter 38-årig jæger, som onsdag drog på jagt i en kajak på fjorden ved Ketting Nor på Als.
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

- Det vi tror, det er han har været på jagt, og i den forbindelse er der sket en ulykke, og vi tror desværre, han er væltet ude på fjorden, siger Jan Rebsdorf til TV SYD.

Både onsdag og torsdag har politi, brandvæsnet, dykkere fra Beredskabsstyrelsen, hunde, samt droner været sat ind i eftersøgningen - men uden at finde kajakjægeren. 

Også droner har været sat ind i eftersøgningen af en 38-årig mand, som onsdag forsvandt i området ved Ketting Nor på Als.
Også droner har været sat ind i eftersøgningen af en 38-årig mand, som onsdag forsvandt i området ved Ketting Nor på Als.
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Selvom håbet om at finde den 38-årige mand i live er svundet, så vil der fredag være hundepatruljer, samt droner, der overflyver området igen, siger Jan Rebsdorf.