TV der bevæger dig

Eftersøgt 16-årig gik i fælden

Billetautomaten, som i nat blev forsøgt åbnet.

Fire unge mænd blev ved fire-tiden anholdt, da de forsøgte at brække billetautomaten på Taulov Station op. En af dem var en eftersøgt 16-årig, som mandag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Den 16-årige er efterlyst fra Århus i forbindelse med en tvangsfjernelse og anbringelse på en lukket døgninstitution. Han har tilsyneladende gået "og dukket sig" i Fredericia de sidste par måneder. Han har været tæt på at blive anholdt, men har bl.a. klaret sig med falsk id.

Den 16-årige har også en sigtelse for røveri hængende ov er hovedet.

Fire minutter i frihed

I nat klappede fælden så. Sammen med tre andre forsøgte den 16-årige at brække billetautomaten ved Taulov Station.

Det lykkedes dem kun at få billet til fire minutter i frihed, inden de blev anholdt.

Den ene første bogstavligt at tage flugten over plankeværket, men blev stoppet af en politihund. De tre andre forsøgte at flygte i en bil, men blev stoppet tæt ved gerningsstedet.

Der er tale om fire unge mænd i alderen 15 til 20 år. Den ene er fra Århus, resten fra Fredericia.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden