TV der bevæger dig

Einstein er en rigtig dyrehelt

00:47

Einstein fik ekstra meget opmærksomhed efter kåringen. Se klippet og hør hvorfor Einstein vandt. Video: Christian Kallenbach, TV SYD

Einstein tog kåringen helt roligt. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

1 af 2

Einstein er en hvid labrador, der elsker at putte i sofaen - og så har den lige vundet titlen som årets jyske dyrehelt.

Selvom der var masser af publikum til stede, tog Einstein det helt roligt, da han i dag blev kåret til en rigtig dyrehelt.

Det var Einsteins ejer, 16-årige Sascha Bloss Albæk, der havde indstillet hendes hvide labrador til den fine titel.

- Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg begyndte bare at tude. Det var helt vildt, siger Sascha Bloss Albæk til TV SYD.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg begyndte bare at tude. Det var helt vildt

Sascha Bloss Albæk

Den nye status som superhelt har Einstein fortjent, fordi han sammen med Sascha var med til at redde en ældre mand, der var faldet om i nogle buske.

Med kåringen følger 5.000 kroner og chancen for at blive hele Danmarks dyrehelt.

Einstein tog kåringen helt roligt. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Senere på måneden, i uge 43, skal Einstein nemlig konkurrere med vinderen fra Fyn og Sjælland om at blive Danmarks dyrehelt 2017.

Måske falder der nu en ekstra godbid af til Einstein, men de 5.000 kroner bliver dog ikke brugt til hundegodter, fortæller Sascha Bloss Albæk.

Pengene bliver i stedet doneret til det dyrehjem i Nordjylland, hvor familien har købt Einstein.

Det er Agria Dyreforsikring, der står bag kåringen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden