Langs Fjordvej i Kolding ligger husene tæt, og der mange steder haver, stakitter, broer helt ned i vandkanten, så man føler, at man går inde på folks private grund, hvis man ellers kan komme ned til vandet.
Da Kolding Kommune i 2010 tjekkede 100 broer i området var den gal med 22 af dem. De fleste private ejere rev dem ned eller gjorde broerne mindre, men fem ejere nægter at følge kommunens krav.
Generelt er det bekosteligt, når sagerne skal gå rettens vej, for der er vi nødt til at have advokater på. En konkret sag har kostet kommunens skatteydere 350.000 kroner.
- De er enten for brede eller for lange, og vi har også eksempler på nogle med en opholdsplatform. Det strider mod de regler, der er siger Poul Erik Jensen, næstformand i miljøudvalget (S) i Kolding Kommune.
Fem af broejerne har ikke fulgt kommunens påbud, og når de ikke gør det så går sagerne videre til Kystdirektoratet.
Men det sker der ikke så meget ved. Derinde har nogle af sagerne ligget i årevis, uden at der er sket noget som helst.
- Problemet er, nogle tror, de har vundet hævd på det og tror, man kan udelukke folk fra stranden, og det kan man ikke, siger Poul Erik Jensen, næstformand i miljøudvalget (S), Kolding Kommune.
Kampen med ejerne
Broerne skal lovliggøres. Det betyder, de enten skal laves mindre eller fjernes, og det koster de private ejere penge.
Kolding Kommune har kæmpet i op mod ti år med nogle af ejerne, og det er borgerne i Kolding, der betaler for retssagerne mod ejerne af de private badebroer.
- Generelt er det bekosteligt, når sagerne skal gå rettens vej, for der er vi nødt til at have advokater på. En konkret sag har kostet kommunens skatteydere 350.000 kroner, fortæller Poul Erik Jensen.
Kampen med Kystdirektoratet
Efter at Kolding Kommune har vundet sagerne, er de landet på Kystdirektoratets bord. Det er direktoratets opgave at give ejerne et påbud og derefter sørge for, at ejerne følger loven. Alligevel er der ikke sket noget i flere år. Nu vil kommunen selv kunne retsforfølge ejerne, den betragtning er MF og miljøordfører Christian Rabjerg Madsen, (S), enig i:
I virkeligheden er jeg ikke så optaget af, hvem der har opgaven. Jeg er optaget af, at opgaven løses. Det gør den ikke nu. Det er derfor, jeg indkalder ham (miljøministeren red.) i samråd nu.
- Kommunerne kan ikke løfte sagerne, hvis ikke Kystdirektoratet spiller med. Der er en række sager, hvor Kystdirektoratet ikke har handlet, derfor ligger de og samler støv.
Christian Rabjerg Madsen kræver nu handling, og vil have miljøministeren til at se på sagerne:
- I virkeligheden er jeg ikke så optaget af, hvem der har opgaven. Jeg er optaget af, at opgaven løses. Det gør den ikke nu. Det er derfor, jeg indkalder ham (miljøministeren red.) i samråd nu.
TV SYD har spurgt Kystdirektoratet, hvorfor behandlingen af sagerne har taget så lang tid, og hvorfor Kolding Kommune intet hørte fra dem.
Jeg vil kalde det en forsømmelse. Vi burde have reageret væsentligt hurtigere, end vi gjorde. Det kan jeg kun beklage. Nu har vi fået sagerne i proces.
- Jeg vil kalde det en forsømmelse. Vi burde have reageret væsentligt hurtigere, end vi gjorde. Det kan jeg kun beklage. Nu har vi fået sagerne i proces, siger Hans Erik Cutoi-Toft der er afdelingschef i Kystdirektoratet.
I nogle af sagerne har Kystdirektoratet selv udstedt påbud men uden at følge op på sagerne - hverken med bøder eller politianmeldelser. Men nu ser det ud til, der kommer skred i sagerne:
- Det står alle fri for at at politianmelde forholdene, men vi vil politianmelde inden for den nærmeste fremtid, siger Hans Erik Cutoi-Toft, afdelingschef i Kystdirektoratet.
