Eksklusive motorcykler til Horsens

Den nye ejer af motorcykel-firmaet Lauge Jensen har ikke fået opfyldt sit krav om, at produktionen skal foregå i Hedensted. I stedet rykker de eksklusive maskiner til Horsens.

Uffe Lauge Jensen har lejet 1000 kvadratmeter på Vejlevej i det sydlige Horsens. Her skal produktionen af de dyre motorcykler fremover finde sted.

Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, som overtog Lauge Jensen ApS i sommer efter firmaets konkurs, har ellers betinget sig, at produktionen kunne fortsætte i Hedensted.

Men det lykkedes ikke at finde egnede lokaler i hjemkommunen. Derfor flytter firmaet til lokalerne i Horsens. De er ved at blive gjort klar i disse dage, men allerede tre dage før den officielle indflytninger bliver der rode med motorcykler i lokalerne.