Eksperter: Derfor kører vi for stærkt

Et flertal af danskerne er glade for fotovogne, fordi de sænker farten og antallet af ulykker. TV SYD har spurgt tre eksperter om, hvorfor mange så alligevel kører for stærkt.

Pengemaskiner eller garanter for sikker trafik? Alle vil have sænket antallet af ulykker, men der er uenighed om hvordan. Så debatten om fotovognene fortsætter. I mellemtiden taler årsagen til mange af ulykkerne sit eget tydelige sprog.

I cirka halvdelen af alle dødsulykker er hastighed en meget væsentlig faktor.

- Alle mennesker har en holdning til hastighed. Men hastighed er ikke, hvad vi mener og føler. Hastighed er fysik. Det kan man ikke lave om på. Hvert år kan vi se i Vejdirektoratets statistik, at i cirka halvdelen af alle dødsulykker er hastighed en meget væsentlig faktor, siger dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, til TV SYD.

Som bilist ved vi, at for høj fart har en konsekvens. Alligevel træder mange fortsat for hårdt på speederen. TV SYD har talt med en psykolog og hjerneforsker, en trafikforsker og Rådet for Sikker Trafik, for at forstå baggrunden for, hvorfor vi kører for stærkt, selvom vi ved, at det er farligt.

Fortidens fare for fart

Der findes mange forklaringer. Én af dem ligger i vores fortid.

Vi er ikke født med en naturlig fare for fart.

- Fra naturens side er vi ikke bygget til, at bevæge os så hurtigt, som vi gør. Så vi bliver fartblinde. Vi kan godt vænne os til at bevæge os hurtigt. Men vores reaktionsevne er ikke afstemt med, hvor hurtigt vi bevæger os i en bil. Samtidig er vi ikke født med en naturlig fare for fart, forklarer psykolog og hjerneforsker ved Syddansk Universitet, Christian Gerlach.

For eksempel kan vi have svært ved at omstille os og få sat farten ned, når vi kører fra motorvejen og ind på landeveje og i byer, hvor der er flere ting at holde øje med.

- Nogle gange overvurderer vi, hvor meget vi kan koncentrere os om. Folk bliver meget overraskede, når man demonstrerer for dem, hvor lidt vi er opmærksomme på. Vi tror, at alt det, der foregår i vores synsfelt, det har vi set. Det er langt fra tilfældet.

Psykolog og hjerneforsker: Vi er ikke født med en naturlig fare for fart. Video: Christian Kallenbach.

Falsk sikkerhed i blikdåsen

Bedre biler med moderne teknologi kan også være en af forklaringerne på for høj fart.

Vi kan køre 18.000 kilometer i løbet af 700 år uden at blive involveret i en ulykke. Så din erfaring siger dig, at du ikke bliver udsat for en ulykke.

- Vi har en gang imellem en falsk følelse af sikkerhed. Vi tænker ikke så meget over, at vi sidder inde i en blikdåse, siger Christian Gerlach.

Det bekræfter Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet.

- Vi oplever ikke risikoen ved høj hastighed i moderne biler. Vi kan køre 18.000 kilometer i løbet af 700 år uden at blive involveret i en ulykke. Så din erfaring siger dig, at du ikke bliver udsat for en ulykke, forklarer trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, overfor TV SYD.

Fuld gas i frihedssymbolet

Moderne, mere sikre biler kan være en af forklaringerne. Men farten hænger også sammen med, hvor i livet man er.

Bilen er det ultimative frihedssymbol. Vi vil køre hvor vi vil, når vi vil og så hurtigt vi vil.

- Generelt er det unge mænd, der kører for stærkt. Men der er også en bred gruppe op til 45-50 år, der har travlt på jobbet, hvor den også får for meget gas, forklarer Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik.

På samme måde spiller den personlige frihed ind.

- Bilen er det ultimative frihedssymbol. Vi vil køre hvor vi vil, når vi vil og så hurtigt vi vil, siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Rådet for Sikker Trafik: ATK-kritikere har ofte selv fået en bøde. Video: Christian Kallenbach.

Ren tuderi

Det ligger med andre ord naturligt for mange at køre for stærkt. Så der er stadig brug for tekniske løsninger, der kan få antallet af ulykker ned. Også selvom de til tider kan være upopulære.

Vi ved, at det lige nøjagtig er dem, der synes at kontrollerne er noget skidt, som politiet hilser på og tager billeder af.

- Det er ren tuderi at kalde fotovognene for pengemaskiner. Man kan bare lade være med at køre for stærkt. De fleste har jo speedometer i bilen og kan se skiltene, siger Harry Lahrmann.

Han bakkes op af Jesper Sølund, der har en del af forklaringen på kritikken.

- Kun hver femte synes, at kontrollerne er noget skidt. Der ved vi i Rådet for Sikker Trafik fra andre undersøgelser, blandt andet løbende målinger og den årlige, såkaldte positionsmåling, at det også lige nøjagtig er dem, som politiet hilser på og tager billeder af.

Danskerne vil køre for stærkt

De tekniske løsninger vil løbende udvikle sig og blive bedre over tid. Men også på den korte bane findes der allerede muligheder.

- Der findes allerede nu tekniske løsninger, der kan sættes i bilerne, så de ikke kan køre hurtigere end fartgrænsen. Men det er der indtil videre ingen politikere, der vil være med på. For deres vælgere vil gerne køre for stærkt, slutter Harry Lahrmann.