Eksperter: Vask hænder inden du besøger sygehuset

Pårørende skal spritte hænderne, hvis smittefaren på sygehusene skal nedsættes. Det siger eksperter til Jydske Vestkysten.

Hvis hygiejnen på sygehusene skal forbedres, er det ikke nok, at læger og sygeplejersker husker at vaske hænder, inden de nærmer sig en patient. Det skriver Jydske Vestkysten søndag.

Pårørende til de syge skal nemlig også gøre en indsats. Derfor foreslår eksperter nu, at både patienter og pårørende skal vaske og afspritte hænderne, inden de kommer ind på sygehuset.

- De besøgende er også smittebærere. Derfor vil det kun være naturligt, at de skal vaske eller afspritte deres hænder, inden de kommer in på sygehuset, syger professor og sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, til Jydske Vestkysten.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, fremhævede i sidste uge også netop håndhygejnen som en del af løsningen på de alt for mange bakterier, der lever på sygehusene.

Under TV SYDs høring torsdag aften på Haderslev Sygehus understregede han dog også, at der ikke findes nogen nem løsning, fordi det er svært at ændre folks adfærd.

Region Syddanmarks Sundhedsudvalg barsler nu med en handlingsplan for, hvordan smittefaren kan nedsættes.

I dag bliver 20.000. syd- og sønderjyske patienter årligt smittet med en infektion, imens de er indlagt.