Eksploderet dæk bragte F-16-jager til styrt i Vadehavet

Et slidt punkt på dækket blev overset før take off.

Årsagen til, at en F-16 jager havarede over Vadehavet den 27. oktober, var et dæk, som eksploderede under take off.

Det fastslår Havarikommissionen torsdag. Dækket havde et såkaldt flat spot, som blev overset under klargøringen af flyet.

Derefter fulgte rystelser i flyskroget under take off med 200 km/t, fordi hjulet kørte på fælgen. Det fik en jernstang til at hænge en halv meter ned under flyet, hvilket umuliggjorde en kontrolleret landing.

Det forklarer formand for Havarikommissionen Stig Østergaard Nielsen torsdag til TV SYD. Hør ham i klippet øverst i denne artikel.  

Ulykken har medført en række procedureændringer ved F-16-flyene.