Eksplosivt vækst i Kolding

Det er blevet særdeles populært at bo i Kolding Kommune. Sidste år steg indbyggertallet med hele 728

Ved årsskiftet boede der 90.794 i Kolding Kommune, og det bringer kommunen op i toppen af de mest attraktive kommuner at flytte til.

Kolding distancerer andre topscorere som Horsens, Silkeborg, Herning og Randers kommuner.

Væksten på over 700 borgere er tre gange højere end prognoserne fra Danmarks Statistik forventede.

Det er internationale studerende, mange fødsler, indvandring og danskere som vender hjem fra udlandet, der er forklaringerne på væksten.

Ud over den store stigning i det samlede indbyggertal, er der for første gang siden 2006 nettotilflytning fra de øvrige kommuner. Dog kun på 75.

- Vi vokser mere end stort set alle andre jyske og fynske byer. Ligesom vi vokser mere end Århus, når man ser på vores størrelse, altså den procentvise vækst, siger den stolte borgmester Jørn Pedersen.