TV der bevæger dig

Ekstra 320 millioner ikke nok til at undgå besparelser

Stephanie Lose, ny regionsrådsformand i Syddanmark skal i gang med sparekniven.

Selv om den nye regionsaftale betyder flere penge til sygehusene, undgår den nye regionsrådsformand i Syddanmark ikke at skulle svinge sparekniven. Det er bl.a. udgifter til dyr medicin, som slår bunden ud af regionens kasse.

- Allerede i 2015 kommer vi til at mangle penge til ny, dyr medicin. Det er penge, som ikke bliver dækket i denne aftale, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse. Hun forudser store besparelser:

- Min umiddelbare vurdering er derfor, at vi i Region Syddanmark kommer til at mangle cirka 200 millioner kroner på næste års budget. Så sådan som jeg ser det, er der ingen vej uden om en omfattende sparerunde.

Region Syddanmark har udsigt til 320 millioner kroner ekstra i den nye økonomiaftale, som blev indgået torsdag. I aftalen løftes sundhedsområdet i landets fem regioner med 1,5 milliard korner.

I Region Syddanmark lød regnestykket forud for forhandlingerne, at der i regionen er behov for ekstra 500 millioner kroner, men med aftalen kan regionen se frem til 320 millioner kroner ekstra.

De konkrete sparekrav kendes dog endnu ikke. Regeringen har meldt ud, at den vil finde flere penge i forbindelse med finansloven. Alligevel er regionsrådet nu nødt til at kaste endnu et blik på økonomien.

- Vi må se på mulighederne for at bremse aktiviteten og udgifterne til medicin på vores sygehuse - og så kommer vi til at se på, hvordan vi kan gennemføre de nødvendige besparelser, uden at det går ud over kvaliteten af den behandling, vi tilbyder vore patienter, siger Stephanie Lose.

Regionerne kan endnu ikke sige, om sparekniven vil resultere i færre jobs på sygehusene.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden