Ekstra morgenmad til cyklister

Tirsdag morgen fik morgenfriske cyklister og bilister i Esbjerg, Bramming og Ribe lidt ekstra morgenmad i form af en morgenbolle.

Gaven kom fra medlemmer af Dansk Cyklist Forbunds lokale afdeling.

De ville minde folk om forårets cyklistkampagne, der skal få flere til at cykle til arbejde.

Hvert år hopper flere end 100.000 danskere i sadlen i anledning af kampagnen.