El-ledninger klippet ned i Ansager i nat

Kobbertyve har været på spil i Ansager i nat. Gadelyset forsvandt, da el-ledninger blev klippet ned på Fuglebakken i Ansager.

Derfor fik politiet en anmeldelse om, at gadelyset var gået ud.
Strømmen gik, fordi der er klippet ledninger ned - sandsynligvis med henblik på at sælge kobberet.

Ifølge jv.dk standsede politiet efterfølgende en varevogn - en Ford Transit.
I varevognen sad to gamle kendinge af poliotiet, men de havde umiddelbart ikke havde noget med kobbertyverierne at gøre.

Kobber-tyverier er ikke et ukendt fænomen i disse tider, da kobberet er i høj pris. I februar skete et lignende tyveri på Lupinvej i Grindsted.