TV der bevæger dig

SAMFUND

Elever i "lille" Ribe kæmper for stor forandring

Selvom man kommer fra en lille by, kan man godt have et stort engagement i klodens klima. Det mener ribenseren Thea Fredslund Otzen, som fredag demonstrerede for en fremtid uden klimaforandringer.

00:28

"Power to the Nature" er en af slagsangene, som de unge synger for at gøre opmærksom på klimaforandringer.

I lange rækker marcherer de. Thea går sammen med unge på hendes alder, og sammen strejker de, for at sætte fokus på klimaforandringerne. Deres opråb er rettet mod repræsentanter i FN, som mandag tager hul på de internationale klimaforhandlinger.

I det helt store billede, så viser vi, at det ikke kun er de storbyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg, der kæmper for den her sag.

Thea Fredslund Otzen, demonstrant

Men Ribe er langt fra New York - på mange måder. Så demonstranterne skal råbe højt. Og det ved Thea Fredslund Otzen godt:

- I det helt store billede, så viser vi, at det ikke kun er de storbyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg, der kæmper for den her sag. Det gør vi alle steder i Danmark. Det er simpelthen alle, der skal bekymre sig om det her.

Skiltene gøres klar inden dagens demonstration. Foto: Thor Hedegaard

 

Der går et ton plastik for hver 5 tons fisk. Det er et af de budskaber, som de unge bringer til deres demonstration i Ribe. Foto: Thor Hedegaard

Det værd at pjække

Det er ikke første gang at unge svinger banneret og skråler med på kampsange. Tidligere har unge nedlagt undervisningen for at demonstrere for klimaet. Noget, der har mødt kritik og bekymring især fra de ældre generationer. Fraværet er dog ikke noget, der bekymrer Thea Fredslund Otzen.

- Det er meget kortsigtet, at vi pjækker en til to timer fra skole for at kunne redde vores fremtid. Vi vil gøre opmærksom på vores langsigtede kollektive fremtid. Både for dem der er her nu, og dem i fremtiden. Jeg tror, de vil være meget taknemmelige i fremtiden for, at vi demonstrerer nu.

Gymnasieeleverne, der demonstrerer fredag, er ikke bekymret for fraværsprocenten. For dem er det et spørgsmål om fremtiden. Foto: Thor Hedegaard

En international bevægelse

Gymnasieeleverne i Ribe er ikke de eneste der strejker i dag. Unge i hele verden demostrerer i dag. Den globale demonstration kommer i anledning af at repræsentanter fra hele verden mødes i FN (De forenede Nationer red.) for at forhandle en fremtidig klimaplan.

Det er meget kortsigtet, at vi pjækker en til to timer fra skole for at kunne redde vores fremtid. Vi vil gøre opmærksom på vores langsigtede kollektive fremtid. Både for dem der er her nu, og dem i fremtiden.

Thea Fredslund Otzen, demonstrant

Ved at demonstrere vil de unge fremsætte et krav til verdens ledere og de ældre generationer om at tage klimaforandringerne alvorligt, før det er for sent.

Her demonstrerer unge for klimaet i Syd- og Sønderjyllland

  • Esbjerg
  • Fredericia
  • Haderslev
  • Kolding
  • Ribe
  • Sønderborg
  • Vejle

Kilde: fridaysforfuture.org