TV der bevæger dig

Elever skal være reklamesøjler for kommune

Byrådspolitikerne i Varde Kommune har besluttet at alle skoleeleverne skal - med streg under skal - have undervisning i den kultur og natur, som Varde kan tilbyde. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

02:02

I Varde Kommune skal alle skoleelever uddannes til at være stolte ambassadører for kommunen. Det har byrådspolitikerne besluttet.

1 af 2

I Varde Kommune skal alle skoleelever uddannes til at være stolte ambassadører for kommunen. Det har byrådspolitikerne besluttet.

Halvtreds elever fra Alslev Skole hopper ud af bussen.

- I skal nu være med til en verdenspremiere, for det er første gang det her sker, siger naturvejleder ved NaturKulturVarde, Morten Vinding til børnene.  

Snart er skoleeleverne fra 2. klasse ved at grave sig ned i Vadehavets natur her i Ho Bugt.

- Se her en sandorm, siger en af eleverne og holder den stolt op.

Byrådspolitikerne i Varde Kommune har besluttet at alle skoleeleverne skal - med streg under skal - have undervisning i den kultur og natur, som Varde kan tilbyde. De skal nemlig agere ambassadører for kommunen, som har sloganet "Vi i naturen".

- Ja, det er vores plan. Vi vil gerne have, at de unge får nogle gode oplevelser, så de vil fortælle andre om dem. Og at de selv husker dem senere i livet, så de måske bliver her eller vender tilbage til kommunen, når de er færdiguddannede. Vi har brug for dem, siger borgmester Erik Buhl, Venstre.

Han ser derfor hellere end gerne, at de unge bliver stolte af deres kommune.

Naturvejleder Morten Vinding vil hellere end gerne, at de unge bliver stolte af den natur, de har lige her i "baghaven": Vadehavet.

 - Det er jo natur i verdensklassen, så det er helt naturligt at børnene skal være stolte af det, siger han.

I første omgang skal 30 andenklasser fra skolerne i kommunen ud i Vadehavet og lære om livet her. På længere sigt er det planen, at alle alderstrin skal gennem det samme. Men eleverne skal også lære andre aspekter af livet i Varde kommune. Så museerne kan snart vente besøg.  

 

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden