TV der bevæger dig

Elever skyder sig klogere i folkeskolen

Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg har computerspil på skoleskemaet for at udvikle professionelle computerspillere og udvikle måden at lære på. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Som en af de første folkeskoler i landet har Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg computerspil på skoleskemaet.

De firbenede stole er skiftet ud med ergonomiske gamerstole på hjul. Eleverne lytter ikke til læreren, men sidder med ørebøffer på og aftaler det næste angreb på deres modstander.

16 elever fra 7. og 8. klasse på Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg går på skolens nye e-sportslinje og har "Counter-Strike" og "League of Legends" på skoleskemaet. Målet er, at nogle af eleverne skal udvikle sig til at blive professionelle computerspillere, men også bare at udvikle den måde, eleverne lærer på.

De lærer om teamwork og kommunikation, og det er jo en stor del af erhvervslivet i dag. 

Michael Troelsen, e-sportslærer, Bakkeskolen Cosmos, Esbjerg.

- De lærer om teamwork og kommunikation, og det er jo en stor del af erhvervslivet i dag. Så selvom det er en atypisk måde at få det ind på, så er det den samme kompetence, de udvikler, uanset om de får det ind via e-sport eller via en bog, lyder det fra e-sportslærer Michael Troelsen fra Bakkeskolen Cosmos, Esbjerg.

Jeppe Hartvigsen er én af de 16 elever, der har meldt sig ind på den nye e-sportslinje på den 50 år gamle skole. Han bruger hver uge seks timer af skoletiden på at spille "Counter-Strike":

- Man tænker ikke sådan over det, men man lærer faktisk en del, når man har e-sport. I timerne lærer vi flere ting på samme tid, og det er dejligt, man kan gøre det, siger Jeppe Hartvigsen.

Ideen om at lave deciderede e-sportslinjer i folkeskoleregi breder sig. I dag kom lederen af Humlehøjskolen i Sønderborg på besøg i Esbjerg for at se, om ideen er værd at tage op.

- Vi bliver klogere på, at der er noget strategitænkning, planlægning og kommunikation, så det ikke kun skal være det, at man sidder og spiller foran computeren, vi skal animere til, men også til den anden del af det, siger Frands Christensen, skoleleder på Humlehøjskolen i Sønderborg. 

Læs også Lokale stjerner spiller semifinale i stor eSports-turnering

Læs også Stort eSports-event skal brande Sønderborg

TV SYD sætter fokus på e-sport
"Tæv Din Teenager" er en serie på TV SYD, der skal undersøge, om fem forældre kan tæve deres teenagere i "Counter-Strike", hvis de får lidt hjælp. Se det første af 12 programmer her:

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden