TV der bevæger dig

Elever som vikarer? Dårlig idé!

Vera Rosenbeck - de har fået en rigtig dårlig idé i Sdr. Bjert.

Sdr. Bjerts skoles idé om at gøre elever til lærervikarer er en rigtig dårlig idé, siger elevformand.

Det er en dårlig idé at lade de ældste elever undervise yngre elever for at spare penge, som det sker som forsøg på Sdr. Bjert Centralskole ved Kolding.
Det siger den 14-årige Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever.

- Jeg vil ikke være vikar og stå helt alene foran en lille klasse. Det er skræmmende.
- Man kan i stedet arbejde på at få sygefraværet ned ved at få et godt arbejdsmiljø. Man kan også lave lærerteams, som et tilknyttet en hel årgang, siger Vera Rosenbeck.

Sdr. Bjert Centralskoles ledelse og bestyrelse vil lade de ældste elever vikariere som lærer i skolens små klasser, skriver JydskeVestkysten tirsdag.

Fem-seks lærere i et team, som er tilknyttet en hel årgang på en skole, kan dække hverandre ind, hvis nogle er syge, siger Vera Rosenbeck.

- Vi har set meget positive erfaringer med lærerteams. Ligesom vikartimerne er nedsat gevaldigt. Det er spændende at lade ældre elever vikariere som valgfag eller projekt.
- Men det er ikke OK at sætte en fuldstændig forsvarsløs 9. klasseelev ind i 0. klasse, siger hun.

Skønt næstformanden i skoleledernes forening, Claus Hjortdal, mener, at store elever kan lære meget af at undervise, vil han heller ikke bruge dem som vikarer.

- Hvis det er for at spare penge, så synes jeg, at det er dårlig idé. Jeg kan godt forstå, at man tænker kreativt, for at få økonomien til at hænge sammen, men der ligger et ansvar forbundet med det at være lærer, og det kan eleverne ikke bære, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden