Elfsborg kommer til Esbjerg

Klokken et blev der i Monaco fundet de tre hold, Esbjerg fB skal op i mod i Europa League. Og det betyder kampe i Sverige, Østrig og Belgien.

Esbjerg skal i Europa League op i mod Elfsborg, Standard Liège og Salzburg. Det ligger fast efter dagens lodtrækning.

Efter gårsdagens succes skulle der i dag sættes navne på de tre modstandere Esbjerg i årets Europa League skal danne gruppe med.

Esbjerg fB var på forhånd seedet i fjerde og sidste lag, og klokken lidt

over halv to stod det klart, at holdet skal møde de tre nævnte hold.

- Det ser spændende ud med fine hold. Vi trak nok ikke nogle af de største modstandere, og selv om jeg ikke har detaljeret kendskab til alle holdene, er der ikke nogen, som vi ikke har en chance for at skabe et resultat imod, siger træner Niels Frederiksen.

Elfsborg er efterhånden en kending af dansk fodbold. Sidste sæson mødte de AC Horsens, og i går slog de FC Nordsjælland ud, da de vandt 1-0 i Farum. De har også to danskere på holdet i form af Kevin Stuhr Ellegaard og Mikkel Beckmann

Esbjerg skal møde de tre hold to gange. En gang hjemme og en gang ude.

 

Sådan ser hele lodtrækningen ud

Gruppe A
Valencia, Swansea, Kuban Krasnodar og St. Gallen

Gruppe B
PSV Eindhoven, Dinamo Zagreb, Chornomorets og Ludogorets

Gruppe C
Standard Liege, Salzburg, Elfsborg og Esbjerg

Gruppe D
Rubin Kazan, Wigan, NK Maribor og Zulte Waregem

Gruppe E
Fiorentina, Dnipro Dnipropetrovsk, Pacos Ferreira og Pandurii

Gruppe F
Bordeaux, Apoel FC, Eintracht Frankfurt og Maccabi Tel-Aviv

Gruppe G
Dynamo Kiev, Genk, Rapid Wien og FC Thun

Gruppe H
Sevilla, Freiburg, Estoril og Slovan Liberec

Gruppe I
Lyon, Real Betis, Guimaraes og Rijeka

Gruppe J
Lazio, Trabzonspor, Legia Warszawa og AEL Limassol

Gruppe K
Tottenham, Anzhi Makhachkala, FC Sheriff og Tromsø

Gruppe L
AZ Alkmaar, Paok Saloniki, Maccabi Haifa og Shakhtyor Karagandy