TV der bevæger dig

Eliteklub bekymret over kommunale havneplaner

02:35

Det er store planer for havnen i Horsens. På onsdag skal politikerne i Horsens Kommune drøfte fremtidens planer for havnen; planer, som den lokale sejlsportsklub er bekymrede for.

Selv på en kølig december-dag skal der trænes. Foto: Andreas Als, TV SYD.

Bjarne Hansen og borgmester Peter Sørensen mødtes i dag på havnen. Foto: Andreas Als, TV SYD.

1 af 3

Horsens Sejlklub sendte to til OL i Rio – og den ene kom hjem med medalje. Nu frygter klubben, at kommunale havneplaner skal ødelægge elite-arbejdet.

På onsdag skal politikerne drøfte store planer for havnen i Horsens. Planerne omfatter boliger, butikker, en kanal og en kunstig ø. Planer, som sejlklubben frygter vil skubbe dem ud.

- Vi bruger et område, når vi har stævner. Så kan der ligge både og sejl, så de ikke bliver beskidte, og når sejlene skal måles, er det også et fint areal. Men det er også et fint areal til et stort telt, hvor man kan servicere til stævner og bruge det som mødepunkt. Men her har kommunen foreslået at bygge et hus, siger formanden for Horsens Sejlklub, Bjarne Hansen, til TV SYD.

Han mødtes i dag med borgmester Peter Sørensen (S) på lystbådehavnen. Og borgmesteren kunne berolige klubformanden.

- Der står jo direkte i planen, at der fortsat skal være mulighed for elite og bredde og fritidsaktiviteter. Og der skal bygges en ø, plus at der skal findes plads til parkering og stævner.  Så jeg synes jo, man skulle læse indstillingen til politikerne, og så skal man jo regne med, at når politikerne siger, at det her skal etableres, så bliver det også det, siger

Peter Sørensen til TV SYD.

Politikerne har store planer for havnen i Horsens. Foto: Andreas Als, TV SYD.

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App