Der er ikke noget at komme efter. Det er signalet fra miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) til EU-kommissionens bekymring vedrørende vildsvinehegnet.
EU-kommissionen savner dokumentation for, at et vildsvinehegn skulle være et effektivt værn mod tyske vildsvin og afrikansk svinepest. Det er ellers Danmarks begrundelse for at opføre det knap 70 kilometer lange hegn langs grænsen.
Desuden kræver EU-kommissionen, at staten redegør for, hvordan dyr og planter skal sikres, når hegnet skærer igennem deres leveområder.
Laver huller i hegnet
Jacob Ellemann-Jensen har desværre ikke ønsket at tale med TV SYD, men ministeren har sendt dette skriftlige svar:
Alle krav til processen i forbindelse med vildsvinehegnet har været overholdt.
"Miljøstyrelsen oplyser, at alle krav til processen i forbindelse med meddelelse af tilladelsen til vildsvinehegnet har været overholdt, og at tilladelsen hviler på et solidt fagligt grundlag. Der etableres blandt andet en række faunapassager, så for eksempel oddere, frøer og andre små dyr kan passere. Regeringen har orienteret EU-Kommissionen om vildsvinehegnet, og vi er naturligvis parat til at svare på yderligere spørgsmål fra EU, hvis det måtte være relevant", skriver ministeren til TV SYD.
Ikke den eneste indsats
Desuden begrunder han, hvorfor Danmark sætter et hegn op på trods af, at eksperter har afvist en langvarig effekt.
"Det vigtigste værn mod afrikansk svinepest i Danmark er at begrænse bestanden så meget som muligt. Derfor bygger vi et hegn – og hegnet står ikke alene, det er én ud af 12 indsatser. Vi har også igangsat en række veterinære indsatser såsom skilte ved rastepladser. Hegnet og vores intensiverede jagt på vildsvin er med til at bryde smittekæden, så der er mindre risiko for, at afrikansk svinepest når Danmark. Hvis et vildtlevende vildsvin i Danmark får afrikansk svinepest, så lukker eksporten allerede der", skriver Jacob Ellemann-Jensen til TV SYD.
