TV der bevæger dig

Ellen venter stadig på storken

Ellen Hansen fra Brøns Kro er stadig sikker på, at storken nok skal komme tilbage til byen igen. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

Sådan så det ud, da storken slog sig ned i den forladte rede i Brøns. Foto: Hanne Lykke Kristensen

1 af 2

Der var stor glæde i Brøns, da en uventet stork lagde vejen forbi forleden. Den er ikke set over byen siden torsdag, men på den lokale kro er man ikke i tvivl om, at storken nok skal komme igen.

En ganske uventet gæst skabte stor glæde, da den slog sig ned i storkereden i Brøns onsdag. Det hele 22 år siden, der var et storkepar i reden i byen i det vestjyske. Så der var gang i mobilkameraer for at forevige øjeblikket, hvor der igen var stork i reden ved kroen i bymidten.

Det viste sig dog at være en kort fornøjelse for storkeelskere i Brøns. Torsdag formiddag ved ti-tiden lettede storken fra reden og her har den ikke været siden.

- Nej, den har desværre ikke været der siden tordag, fortæller Ellen Hansen fra Brøns lørdag middag.

Ellen, der er forpagter på byens kro, har dog på ingen måder opgivet håbet og drømmen om et storkepar i reden lever i bedste velgående.

- Jeg tror helt sikkert på, at den vender tilbage igen, siger Ellen Hansen med mærkbar optimisme i stemmen

Hun har siden storken landet været i et særligt godt humør. Storkelandingen har givet ekstra aktivitet, når folk har ringet for at høre mere om storkens besøg.

Stork på kroen siden 1992

Det kan godt være, at det er første gang i 22 år, at en rigtig stork lander i reden i Brøns, men byens kro har faktisk sin helt egen, dog udstoppede stork boende i loftet. Og her har den hængt siden 1992. Fuglen kom i nærkontakt med nogle el-ledninger og døde. Den daværend kro-ejer fik udstoppet fuglen, som lige siden har være hængt op i kroen.

Der har været stork på Brøns Kro siden 1992, hvor den daværende kroejer fik udstoppet en stork, der endte sine dage i nogle el-ledninger. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App